Svar til elevens bog i sløjd

Side 7
”Nedenunder er der tre billeder af smarte og moderne design fra oldemors, bedstemors og din egen tid”.
De tre billeder viser design fra (set fra venstre): vor tid, bedstemors tid og oldemors tid.  

Side 8
”Der er også noget, der hedder Kvalitet. Hvad er det?
Kvalitet betyder (god) beskaffenhed eller egenskab.

Side 12
”hvor stor en del af jordkloden tror du er dækket af skov”?
30 %

”hvor stor en del af Danmark er dækket af skov?”
12 %

Side 13
”hvordan kan man se, hvor gammelt et træ er?”
Træet vokser i tykkelse (og højde) hvert år. Hvert år dannes derfor en såkaldt vækstring. Ved at tælle disse vækstringe, der som regel er lette at se, fås træets alder.

”Kan man se, hvilket år det er fældet?”
Vækstringene er ikke lige tykke. Får træet megen næring et år er dette års ring tykkere end et år, hvor det ikke får så megen næring. Ved at sammenligne årringe fra træ fældet i samme område kan man ofte se, hvornår et træ er fældet. Det kræver blot, at man ad anden vej ved, hvornår blot et træ er fældet. Denne metode bruges af arkæologer og kaldes dendrokronologi

Side 32
”..og visse madretter må ikke tilberedes heri. Hvad er det for retter?
Det er retter, der indeholder syre, f. eks. rabarbergrød. Syren gør, at noget aluminium bliver frigivet.

”Og hvorfor må man ikke opbevare mad i en aluminiumsgryde?”
Af samme årsag som svaret foroven. 

Side 34
”Støbejern brugtes i gamle dage meget, men ikke i dag. Hvorfor mon?”
Det er erstattet af plastic, der lettere kan formes, ikke er så tungt, og som ikke så let går i stykker. Noget bliver dog stadig støbt i jern, f.eks. ting, der skal kunne tåle varme.

Side 36
”... Dette sværd holdt til at blive hugget ned i stenen. Hvorfor mon?”
stålet i sværdet havde nu fået tilført så meget kul ved at gå igennem fuglenes fordøjelsessystem, at det var blevet hårdt, hårdere end stenen.

Side 37
”Kobber er giftigt, og må ikke komme i forbindelse med fødevarer. Men hvorfor er gryder så lavet af kobber, og hvorfor er der kobber i din krop?”
Gryder laves af kobber, fordi dette metal leder varme utrolig godt. Kobbergryder er altid fortinnet eller belagt med stål indvendigt. Går tinnet eller stålet i stykker, skal gryden kasseres. I gamle dage gik de såkaldte kedelflikkere rundt og genfortinnede kobbergryder. I sløjd kan du også fortinne kobberting. Du har lidt kobber i dig (i en voksen er der 80 mg) for kobber hjælper med til at danne blod, knogler, hud og hår. Men får du for meget, er det en gift.

Side 37
”Hvorfor er beslag på skibe ofte lavet af messing?”
Da messing ikke ruster som stål og irrer som kobber, er det velegnet på steder, der udsættes for vand. Især saltvand er meget korroderende.

Side 39
”Må vi lave smykker af danske mønter?”
Nej vi må ikke ødelægge Den danske Stats ejendom. Og mønter vi bruger, tilhører faktisk Staten.

Side 43
”Må du gå med lommekniv?”
Lommeknive (foldeknive!) med blad under 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet tilstand, kan frit bæres og fremstilles.
Se også http://www.emu.dk/gsk/fag/slo/sloejdregler/KL.html

Side 47
”Hvor mange møbler har I med sinker? – hvor mange har dine bedsteforældre?”
Et eksakt svar kan naturligvis ikke gives, men generelt vil den ældre generation have flere møbler med sinker, end den yngre.

Side 54
”Disse tre hoveder er også hugget ud med stemmejern. På et af dem er der også brugt huljern. Hvilket?”
Det brune hoved.

Side 60
”Hvad er smergel?”
Det er finkornet korund. Korund er et meget hårdt mineral. Rubin og Safir er også korund.

Side 63
”Find ud af hvor mange maskiner, I har derhjemme. Husk også dem, I har i køkkenet. Hvorfor har I dem?”
Der kan være forskellige grunde til, at det enkelte hjem har maskiner. Ofte er det fordi, det sparer tid. Det kan også være, fordi man så ikke skal bruge så mange kræfter. Måske har I maskinen, fordi det er smart, eller fordi arbejdet så ikke bliver så kedeligt. Men en maskine laver ofte arbejdet pænere, så det kan også være en grund.

Side 66
”Hvad brugtes vindmøller til før – og nu?
Vindmøller, der havde sin storhedstid fra ca. 1870 til 1930,og som egentlig hedder vejrmøller, brugtes mest til at lave mel og havregryn på. Vindmøller i dag laver elektricitet.

Side 71
”Hvor stor er skruen?”
Skruen er 40 mm lang (4 cm) og 4 mm tyk.

Side 74
”Kan du se forskel?”
På billedet til venstre holder ”savføreren” sine tommelfingre lige der, hvor han saver, og om få øjeblikke vil han save sig i fingeren.

Side 77
”Hvorfor er der riller i en dyvel?”
Her skal limen sidde.

Side 82
”Hvorfor kaldes kontaktlim for ”Knold og Tot lim?”
Da den første kontaktlim kom på markedet omk. 1960, var den stærkere end nogen anden lim, vi da kendte. Folk sagde, at den var lige så stærk, som den lim heltene i tegneserien af samme navn brugte, når de skulle lime Kaptajn Vom, Kaj og de andre personer fast på stole, vægge o lign. steder.

Side 84
”Hvorfor er kolben af kobber?”
Fordi kobber leder varme godt.

Side 85
”Hvordan sammensættes skibenes skrog i dag?”
Pladerne svejses sammen.

”Hvem kaldes i dag Christianitter?”
De mennesker, der bor i den såkaldte fristad, Christiania, kaldes christianitter.

Side 86
”Hvad betyder kopf?”
Det er tysk og betyder hoved.

”Mange værktøjer har tyske navne. Hvorfor mon?
Indflydelsen fra Tyskland var før 2. verdenskrig meget massiv, ligeså massiv som den amerikanske indflydelse er i dag. Hertil kom, at mange håndværkere rejste til Tyskland i deres unge dage, for at opleve nyt og for at blive dygtigere. Man sagde at de gik på valsen. Når de kom hjem, brugte de navnene, de havde lært i Tyskland.

”Kender du andre tyske eller tyskklingende ord for værktøj?”
Zieklinge, fukssvans, platbor. De første sløjdfolk var ligesom mange andre på den tid ”ordrensere” og ville erstatte de tyske ord med danske. Derfor kaldte de ovenstående ord for trækjern, pladesav eller håndsav og stikbor. Andre eksempler kunne nævnes. Mange ord i Danmark bar dengang tyske eller tyskklingende navne. Helligåndskirken i København hed således Helliggeist kirke helt op til omk. 1880. Årsagen til denne sprogrenselse skal søges i nederlaget i 1864.

Side 88
”I hvilke lande bruger man fortrinsvis tommegevind?”
I de engelsktalende lande bruger man tommegevind. Vore plæneklippere er ofte forsynet med Briggs & Straton motorer. Disse fremstilles i USA og er dermed med tommegevind.

”Hvorfor mon en skrue med 6-kantet hoved hedder fransk?”
Ofte blev det, der var fint, anderledes eller ikke rigtigt, kaldt fransk: franske døre er døre med glas, en fransk altan kan man ikke gå ud på, og en fransk mandel er overtrukket med sukker, og derfor finere end en almindelig – eller måske ikke en rigtig, ligesom fransk nougat, er hvidt i modsætning til det ” rigtige”. Og et franskbrød er ikke et rigtigt brød, for et rigtigt brød er rugbrød. Franskbrødet var også finere brød, man ikke havde mulighed at spise til hverdag, da det bliver bagt af hvedemel, heraf ordet hvedebrødsdage.

Side 92
”Hvorfor skal pensler stå med hårene opad?”
For ikke at ødelægge hårene.

Side 93
”Er der dekoration på nye huse?”
Ja det er der. Men dekorationen er anderledes end på de gamle.